Intervare samarbejder med kommuner i hele Danmark, og servicerer mange tusinde borgere gennem den kommunale indkøbsordning.
Indkøbsordningen kan implementeres i alle landets kommuner.
I Intervare har vi brugt over ti år på at specialisere os i en bestemt målgruppe: Kommunernes borgere, som er visiterede til indkøb. Og vi er i dag stolte af det unikke fuldservicekoncept, som vi har udviklet, hvor vi pakker og leverer dagligvarer til døren.
Et samarbejde med Intervare giver et ensartet serviceniveau i hele kommunen, hvor alle visiterede borgere får adgang til samme gode service, og medfører en effektivisering, som frigiver dyrebare ressourcer.
Intervares koncept er lig med tryghed og stabilitet på et vigtigt område i hjemmeplejen.
Intervare har siden begyndelsen i 2000 koncentreret sig om hele tiden at perfektionere vores koncept.
For at være ajour med udviklingen i kommunerne, sender vi løbende medarbejdere ud i hjemmeplejegrupperne og holder statusmøder med kommunerne. På den måde sikrer vi kvaliteten af vores ydelser.
Udover at vi rent fysisk er til stede ude i kommunerne, bruger vi også et skræddersyet computersystem i vores løbende opfølgning og kvalitetssikring. Et internetbaseretværktøj som f.eks. automatisk informerer kommunen, hvis der er en borger, vi ikke har kunnet komme i kontakt med. Det giver tryghed for alle parter.
Den kommune, der vælger et samarbejde med Intervare, kan altid være sikker på en professionel, løbende og tæt dialog i samarbejdet.
Er du blevet nysgerrig? Kontakt os for en uforpligtende snak. Vi kommer også gerne på besøg.
Ring eller skriv til salgschef Morten Bjørn på 51 37 27 32 eller mbj@intervare.dk.